ProcessenProjekter
ProdukterKontakt

processen

Stack of freshly cut tree logs with blue spray-painted markings in a forest clearing during autumn.

Råtræ

Råtræ fra lokale skove i Nordsjælland og Midtsjælland, fx Horserød Hegn, Grib Skov, Gurre Vang og Bistrupskovene. Alt råtræ er 100% FSC- og PEFC-certificeret. Stor stammediameter op til 70cm og høj hugstalder på 60-100, år sikrer høj andel af kernetræ og dermed lang levetid udendørs.

Vi indkøber primært lærk og Douglasgran, fordi disse træsorter har attraktive egenskaber i form af ”selvimprægnering”. Det bevirker, at de holder længere i miljøer med fugt.
Stack of freshly cut logs with blue markings, surrounded by fallen autumn leaves in a forest.Man wearing headphones and work gloves cutting a large tree trunk with a chainsaw at a lumber yard.Man operating red Weidemann loader lifting a large log inside a wooden shed with stacked lumber nearby.Worker operating a Weidemann loader to move a large log in a lumber yard surrounded by stacked wood and greenery.

savværket

Hver ordre produceres til det specifikke projekt, og vi kan rådgive om valg af dimension og udtryk. Hver stamme udvælges nøje til den specifikke udskæring. Vi saver med båndsav, hvor savsporet ligger på tværs af brættet og har en fin ru savskåren overflade. Afhængigt af behov kan vi levere planskårne eller spejlskårne-/kvartskårne emner.

Vi fører et mindre lager af nedtørrede emner som ligger fra 100-250mm i bredden og 25-52mm i tykkelsen og op til 6m i længden. Tømmer kan opskæres efter aftale.
Person measuring diameter of a large log with a ruler in a sawmill.Close-up of a large wooden beam being cut by a saw blade in a sawmill with sawdust flying.Stacks of cut lumber and wooden planks neatly arranged outdoors under a clear sky.

Lufttørring

For at opnå det bedst mulige resultat, lufttørrer vi alt træ udendørs til en fugtighed på ca.15-20%. Efter opsavning bliver hvert stykke træ pindet op med strøer, så luft kan passere igennem stakken og tørre træet. Lufttørret træ udmærker sig ved at være mindre skørt end ovntørret træ.
Close-up of stacked wooden planks showing grain and texture details.Stack of neatly arranged raw wooden planks with visible grain and texture.Stack of neatly arranged wooden planks in a lumberyard.Stacks of neatly arranged lumber boards outdoors with trees and a tall cylindrical structure in the background.

Høvling

Facadebeklædninger i træ kan have mange udformninger. Ønskes et udtryk med fx profilerede brædder eller brædder med not og fer, kan vi tilbyde at høvle træet til de ønskede profiler. Vi råder over en 6-spindlet Kehlemaskine med et væld at muligheder.
Close-up view of vertically aligned wooden planks with natural grain and warm tones.Close-up of a wooden exterior wall paneling next to a black window frame with a metal windowsill.Stacked wooden boards with interlocking joints arranged in neat rows.

opskæring

  • Produktion af facadebeklædning i Douglas og Lærk uden brug af kemi.
  • Råtræ fra lokale skove i Nordsjælland, fx. Krogenberg Hegn, Nyrup Hegn og GurreVang.
  • Stor stammediameter på 40-70cm og høj hugstalder på 60-100 år sikrer høj andel af kernetræ.
  • Højt indhold af kernetræ samt langsomt voksede træer giver høj kvalitet og lang levetid. Vi bruger de rigtige råvarer i stedet for at fylde træet med kemi og gift.
  • Alt træ håndsorteres og hver stamme udvælges til den specifikke udskæring.
  • Alt beklædningstræ leveres som standard med fintsavet ru overflade og lufttørret ude til ca. 18% vandindhold.
  • Produkter udviklet af arkitekt Tobias Trudsø. Vi kan bistå med rådgivning i forbindelsemed valg, udtryk og montering.
  • FSC 100% certificeret og 100 % PEFC certificeret råtræ fra dansk skovbrug.
Cross section of a Douglas fir tree trunk with visible growth rings and a transparent table overlay showing dimensions for cutting sizes.
Eksempel på vores opskæring af stor douglas ca. 45cm i diameter. Alt kernetræ prioriteres til beklædningsbrædder, og der saves hele vejen ned gennem kernen.
Cross-section of a tree trunk with visible growth rings and rectangular outlines superimposed on the wood surface.
Eksempel på traditionel opskæring af Lærk ca. 30cm i diameter. Kerneudbyttet (firkant i midten) prioriteres til tømmer, og brædderne saves af siden af stammen.

lærk

Holdbar og stor kerneandel
Close-up of two wooden boards with visible growth rings and knots separated by a narrow gap.Close-up view of stacked cross-cut wooden planks showing growth rings and texture of natural wood.
Oprindelse
Lærk ((laris decidua)) tilhører slægten af granfamilen og har ca. ti arter på verdensplan. I danmark findes hovedsageligt tre arter; europæisk lærk, japansk lærk og hybrid lærk, som er en krydsning mellem de to første. Den europæiske lærk stammer fra det barske bjergklima i Alperne og Kapaterne. Tidligere blev der plantet europæisk og japansk lærk i de danske skove, men dette er nu stort set overtaget af hybridlærken, da den er mere modstands dygtig overfor lærkekræft og vokser hurtigere. Lærk er ikke stedsegrøn, men taber sine nåle om efteråret.

Veddet
Lærk har ligesom mange af de andre nåletræarter en opdeling af splintved yderst (hvidgullig) og kerneved inderst (rødgullig). Det specielle ved lærk er, at den har en stor kerneandel i forhold til splintveddet, helt ud til 2-4cm fra barken på ældre træer. Kernetræet er fyldt med harpiks, fenoler og terpener, og det er derfor særdeles langtidsholdbart udendørs. Man kan sige, at lærk er “selvimprægneret” fra naturens side til at modstå råd ogsvamp.

Rent styrkemæssigt ligger veddet fra lærk på højde med gran og fyr, men skiller sig ud med den meget store kerneandel.

Brug og Udtryk
Lærk har igennem århundreder været brugt til facadebeklædning og udendørs træ i alperne og siden hen også herhjemme. Brædder og planker savet af lærk indeholder ofte ret meget “spil” med en del knaster og tydelig flot åretegning. Kernetræet er rødbrunt, men ved patinering udendørs bliver ubehandlet lærk smukt sølvgråt med tiden (eksponering af sol og vand) og bliver ofte valgt pga sin høje kerneandel og smukke patinering, der går fra rødbrun til helt grå og sølvfarvet. Pga. den meget høje andel af harpiks, kan lærketræ “svede” harpiks i den første tid efter montage. Dette aftager som harpikslommerne tørrer ud, og har ikke betydning for styrken.

Opskæring
For at opnå den bedst mulige holdbarhed indkøber og opsaver vi primært europæisk lærk. Vi går efter partier af gamle og store træer som er langsomt voksede med høj densitet og med små årringe, og til facadebeklædning kan leveres partier af stort set rent kernetræ.

Vi lufttørrer som standard alt vores lærketræ ude, og dimension 25x100-200mm i længder op til 5,1m er som regel lagervarer. Desuden kan leveres planker op til 50-60 cm i bredden. Dog anbefaler vi pga. lærks mere “livlige” natur at gå ned i dimension frem for op. Ønskes større dimensioner / udtryk går vi gerne i dialog om projektet.

Vi opsaver og bruger hele træet, og standardsortering vil afspejle den naturlige variation med knaster og evt. harpikslommer. Der er væsentligt flere knaster i lærketræ end i eks. Douglas.

douglas

Holdbar, ret og stabil
Close-up of a freshly cut tree trunk showing detailed growth rings and bark with a forest background.Close-up of a freshly cut wooden plank showing distinct growth rings and bark edges.
Oprindelse
Douglasgran (Pseudotsuga menziesii) er egentlig hverken gran eller fyr, men tilhører sin egen art af stort nåletræ. Den er hjemmehørende på vestkysten i Nordamerika, og er indført til Europa af botanikeren David Douglas. De første Douglastræer blev plantet i danmark i midten af 1800-tallet. Douglas er stedsegrøn med små fine kogler med kogleskel, og i Danmark bliver træet op til 50m højt.

Veddet
Douglas har ligesom mange af de andre nåletræarter en opdeling af splintved yderst (hvidgullig) og kerneved inderst (rødligt). Åretegninger er tydelige og med rette forløb, der kan variere fra helt rødbrunt i kernen til helt hvidgulligt i splinten. Nyopsavet Douglas fremstår ofte med et spil af “lakserøde” nuancer.

Det specielle ved Douglas er, at den vokser relativt hurtigt, bliver meget høj, og samtidig udvikler den hårdt og stækt ved, ofte i store og rette stammer. Kombineret med en god stabilitet under tørring, betyder det, at Douglas egner sig godt til emner i store dimensioner. Det kan fx. være store brede planker eller langt tømmertræ til fx. møllevinger.

Splintveddet er væsentligt mere holdbart end ved fyr og lærk, og det betyder, at der for Douglas ikke i samme grad skelnes mellem splint - og kerneved.

Brug og Udtryk
Douglas har igennem århundreder været brugt til tømmertræ pga. sin lange rette struktur, høje styrke og forekomst af store træer på den amerikanske vestkyst. Som handelsvare fra USA kan Douglas benævnes “Oregon Pine”, hvor de store stammer opsaves som rent spejlskårne emner og bruges til møbelproduktion og inventar.

Herhjemme er Douglas blevet særligt populært til gulvplanker i store dimensioner; til nybyggeri, eller som erstatning for gamle gulvplanker i skovfyr. Pga. det naturlige indhold af biocider egner Douglas sig rigtig godt som “udendørstræ”, og det er muligt at lade en facade i Douglas stå ubehandlet og blive flot sølvgrå med tiden.

Opskæring
For at opnå det bedst mulige resultat indkøber og opsaver vi både langtømmer og korttømmer, afhængigt af projektet. Vi opsaver og bruger hele træet, og standardsorteringen vil afspejle den naturlige variation med knaster. Længder op til 6m og ø70cm stammer. Vi kan tilbyde bred facadebeklædning op til 26cm.
Copyright © 2025 Trudsø Træ